Fjernvarmeløsninger
DESMI’s fjernvarme program repræsenterer de nyeste udviklinger, baseret på mere end 150 års erfaring i pumpebranchen.
Pumperne er kendetegnet ved høje virkningsgrader og lave NPSH værdier. Pumperne er installations- og servicevenlige.
Serien omfatter 3 basistyper:
- PVLN for de lave kapaciteter og tryk
- NSL for højere kapaciteter og højt tryk
- DSL for de største kapaciteter og moderate tryk
Konstruktion
Alle pumper er 1-trins centrifugal pumper med tilslutningsflanger efter internationale standarder. Pumperne er beregnet for normmotor, der specificeres til den aktuelle anvendelse.
NSL og DSL typerne kan leveres i spacerudgave således at servicering kan ske uden afmontering af elmotor. Adgang til alle roterende dele kan ske uden at pumpen skal fjernes fra rørinstallationen.
De mindre pumper bæres normalt i rørsystemet. De større kan leveres med bundplader og de største er forsynet med fødder. Alle pumperne er forsynet med mekanisk akseltætning for maksimal holdbarhed og minimalt friktionstab. Løbehjulet, hvoraf de fleste er med dobbeltkrumme skovle, sikrer høje virkningsgrader og lave NPSH-værdier.
For at supplere vores eget produktprogram, tilbyder vi desuden en del agenturprodukter.